Om mig, Hvad vil jeg og hvorfor?

Koltløbet

Jeg hedder Kasper og er 35 år. Jeg er gift med Emilie og sammen har vi 2 døtre på henholdsvis 7 og 8 år.
Jeg er uddannet Bachelor i Webudvikling fra Erhvervsakademi Aarhus. Efter endt uddannelse er jeg blevet ansat i Novicell hvor jeg også var i praktik.
Novicell er et It-konsulenthus hvor vi hjælper vores kunder med at skabe eller værdiforøge deres forretning online. Jeg sidder og arbejder med frontend udvikling på websites til kunder som Small Danish Hotels, Checkpoint Travel, NRGi og Salling. Fælles for alle disse websites er at de er baseret på Umbraco platformen.
Ud over min Bachelor uddannelse har jeg en uddannelse som multimediedesigner.
Ellers har jeg arbejdet en del år i butik og lager, samt aftjent værnepligt ved Den Kongelige Livgarde (2004).

Hvad er det jeg vil ?

Mit mål i 2016 var at komme under 2 timer på et halvmarathon. Dette opnåede jeg allerede i foråret på en helt almindelig træningstur hvor benene lige føltes gode. Den aften blev det til en tid på 1:58:53. Det var jeg selvfølgelig glad for. Men tiden skulle også gerne kunne nåes på et officielt halvmarathon løb. Og det gjorde det, desværre ikke. Det tætteste jeg kom på 2 timer var til Aarhus City Halvmarathon hvor jeg løb på 2:06:58.

Derfor var målet for 2017 at komme under de 2 timer på halvmarathon – til et officielt halvmarathon løb.
For at nå målet løber jeg efter løbeprogrammet fra Claus Hechmann’s bog, Løb som eliten. Programmet som bogen indeholder er baseret ud fra 2 tests som jeg har lavet. En 10min test og en 60min test. Distancen som jeg når på disse 2 afgører hvilke zoner jeg skal løbe i. Og løbeprogrammet er så opbygget med udgangspunkt i disse zoner.

Hertil skal det også nævnes at jeg, i 2018, vil løbe Copenhagen Marathon. Og hvorfor så det? Jo, fordi at det så vil være 10 år siden at jeg løb mit første og indtil videre eneste marathon. Et løb som udelukkende blev gennemført på ren viljestyrke og en god mundfuld Powerrade samt banan.

Update: 9 september 2017 – Broløbet over Storebæltsbroen. Her nåede jeg mit mål med at komme under 2 timer. Tiden sagde 1:58:44. Derfor kan jeg nu fokusere 100% på marathon træningen. 

Det største løb i 2018 bliver uden tvivl Copenhagen Marathon som ligger i maj måned. Måneden inden –  I april skal jeg løbe Berlin Halvmarathon. Der er købt startnr og booket hotel. Så det glæder jeg mig til at komme ned til.
Ellers vil jeg i løbet af 2018 også løbe Safari Stafetten med Novicell, Royal Run – Aarhus, Aarhus City Halvmarathon, Copenhagen Half, Skagen Halvmarathon. Men HCA Halvmarahon og Aalborg Halvmarathon er også fristende at prøve.