Jeg har i dag prøvet at lave Sous vide flæskesteg. En kollega ved Novicell har tidligere lavet det med stor succes. Så nu skulle det være min tur til at prøve det af.
Jeg er samtidig blevet inspireret til det da jeg så Jul i det kongelige kobberkøkken med James Price og Mette Blomsterberg. Her laver James nemlig flæskesteg sous vide. Og det ser baaaare godt ud… Især flæskesværene, som naturligvis ikke er tilberedt ved siden af sous vide stegen. Mmmmmm…
Men det tager dog lidt tid at lave. Forvent 7-8 timer fra start til slut.
Selvom det tager meget lang tid at lave. Så er det, det hele værd. Hold nu helt – undskyld, kæft det var den møreste og lækreste flæskesteg jeg nogensinde har fået. Kødet var bare så super mørt. På ovenstående billede kan det godt se en smule tørt ud. Men det var det bare på ingen måde. Kødet faldt bare fra hinanden… Så lækkert..
Det er lidt en anden historie med selve sværene. Det er selvfølgelig første gang jeg har lavet. Og man lære jo naturligvis mere om det jo flere gange man laver det. Men jeg tror måske ikke sværene fik nok tid i ovnen. Eller også var ovnen ikke på den rigtige varme.
Jeg lavede noget nær også de perfekte brunede kartofler. Også inspireret af brdr Price. Se opskriften på brunede kartofler.
Ingredienser til 3-4 personer:
- En kamsteg på ca. 1 kg
- 1 laurbærblad
- En lille smule smør
- Salt og Peber
Fremgangsmåde for stegen:
- Klargør sous vide karret til 61 grader.
- Skær sværene af kødet og læg dem til. Disse skal først tilberedes senere.
- Krydr kødet med salt og peber
- Læg kødet i vakumpose sammen med 1 laurbærblad og lidt smør
- Vakum og forsegl posen.
- Læg posen i sous vide karret
- Lad den ligge og hygge sig i 7 timer
Fremgangsmåde for flæskesværene:
Start 1.5 time før stegen er færdig
- Skær de “rå” flæskesvær i skiver
- Kog dem i letsaltet vand i ca. 20min
- Efter 20min – Læg sværene i et sigte eller på køkkenrulle – Al vand, skal vidt muligt fordampe/forsvinde
- Læg dem i en bradepande eller ildfast fad og sæt i alm ovn på 200 grader
- Lad dem stege i ovnen en times tid. Men du skal selvfølgelig holde øje med dem undervejs. Så hvis du synes de er fine efter 40 min. Så tager du dem af der. Fjern smeltet fedt et par gange under vejs.
- Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og drys med salt og evt. pulveriseret laurbærblade