Copenhagen Halfmarathon 2017

Copenhagen Halfmarathon 2017

Dagen startede meget tidligt. Vækkeuret var sat til kl. 06. Og herfra havde vi ifølge planen en halv time til at gøre os klar.  Alt hvad der kunne pakkes og forberedes dagen inden, var selvfølgelig blevet gjort.
Patricia og Isabella blev også vækket kl. 06. Patricia plejer at være lynhurtigt til at komme op (og det var hun også i dag). Men Isabella har desværre arvet lidt af mine sove/ligge-i-sengen gener. For kan hun liiiige ligge en halv time mere, så gør hun det. Men i dag var hun heldigvis også lynhurtigt oppe. Vi fik alle tøj på. Og med 10 minutters forsinkelse kom vi så afsted.

Turen gik ned omkring Fyn og storebæltsbroen i det Mols Linien ikke magtede at have en færge klar kl. 7 om morgenen – en søndag. Helt ærligt… (ironi måske anvendt).

I København

I København havde jeg heldigvis fået en som jeg har løbet med ved Runaar, til at hente mit start-kit med startnr. og t-shirt. Det var i hvert fald godt jeg havde gjort det. For vi parkerede først bilen kl. 10:15. Og herfra skulle jeg gå 10-12 min ned til Parken. Der var start kl. 11:15.
Nu har jeg heldigvis været mange gange i København og i sær Parken det sidste års tid. Så jeg har efterhånden fået spottet et rigtig godt parkeringsområde lidt nord for parken (omkring Haraldsgade). Derfor kunne jeg heldigvis komme hurtigt hen til FCK shoppen hvor jeg havde aftalt med Winnie at vi skulle mødes.

Jeg fik min startpakke og kom ind i løbs-området i Fælledparken. Her fik jeg sat startnr på trøjen og afleveret bagage-pose til opbevaring. Og hen mod startblokken det gik. Turen gennem fælledparken, hen mod startblokken, var skøn. Der var overvejende blå himmel. 16-17 grader og ikke ret meget vind. Det var helt perfekt vejr til en PR.

Ak nej

Starten blev skudt i gang, og ned af Øster Alle det gik. Hen forbi min hjemmebane – Telia Parken og ned mod Trianglen. Jeg løb med 2:00 pace-gruppen. Men som ved Aarhus Half, så endte gruppen med at komme et godt stykke foran mig næsten allerede inden vi havde passeret startstregen. Jeg tænkte “nååh ja – så løber jeg mit eget løb, og så må jeg se om jeg henter dem på et tidspunkt”.

Tomt depot

Omkring 5 km mærket på Nørrebro (Nørrebrogade) kom vi til første depot. Sidste år havde jeg en træls oplevelse her – i det jeg skulle vente et lille minut på noget at drikke. Så i år tænkte jeg at sidste år, nok bare var en enlig svale. Men ak nej. Igen skulle man stå og vente. Jeg overvejede flere gange at løbe videre. Men man må bare ikke undervurdere væskeindtag. Og slet ikke når der er 15+ grader.
Jeg bed i det sure æble og fik efter 1 minuts tid stukket en kop vand i hånden. Inden dette depot havde jeg en gns. pace på 5:36 min/km. Da jeg forlod depotet igen sagde mit ur 5:45 min/km. Altså 9 sek min/km man lige mistede. Dette gjorde mig ikke just glad. Næste år løber jeg 100% med væskebælte.
Det lille stop gjorde også et eller andet ved mine ben. Der gik ikke lang tid efter jeg har forladt depotet før det begyndte at “rive” lidt i begge legge og der gik ikke mange hundrede meter før de små riv blev til krampe. Det var hurtigt tænkte jeg… Men det var også hurtigt at det gik væk igen.. Eller man fik i hvert fald noget andet at tænke på.

6 kilometer

Skyerne havde lynhurtigt trukket sig sammen – med mørke skyer. Det var på ingen måde noget man havde tænkt kunne ske da vi stod i star-/målområdet for en halv time siden. Men himlen åbnede sig i hvert fald og regnen kom.

7 kilometer

Regnen blev nu skiftet ud med hagl. Men heldigvis – hvis man kan sige det – så var jeg startet i startgruppe 2 (tid: 1:45-2:00). Haglene nåede aldrig at blive så store. Ja faktisk var jeg i tvivl om det egentlig overhovedet var hagl, eller bare meget hårde regndråber. I hvert fald gjorde de ondt nok når de ramte en – og specielt når man kun løb i en singlet. Var jeg kommet 15 min senere har jeg oplevet hagl af en helt anden kaliber.

Bulder og brag

Samtidig med at haglene gjorde sit indtog, så udbrød der – undskyld sproget – fandme også torden.
Jeg hader at være udendørs i tordenvejr. Hader med stort H. Og det var ikke sådan at man fik et varsel på at det nu begyndte. Det var bare et ordentligt skrald der kom som det allerførste. Puha.. Og jeg manglede stadig 13 km. Fedt nok.
Turen gennem Ingerslevsgade og Kalvebod brygge – hen mod Børsen og Christiansborg er noget at det værste jeg har løbet. Sjovt nok var det også Kalvebod Brygge hvor jeg ramte “muren”, da jeg tilbage i 2008 til Copenhagen Marathon. Det er altid et forfærdeligt stykke at løbe. Det var det også til Cphhalf sidste år. Dengang var der en del modvind.
Det lader til at det stykke vej bare aldrig bliver min kop the. Tordenvejret fulgte os parallelt med Kalvebod brygge. Og jeg kunne godt se at sådan som ruten foran tegnede sig, så vil vi komme lige ind i orkanens øje et par kilometer længere fremme.
Jeg overvejede flere gange at stoppe op og komme i ly for vejret. Men tanken om hvad risikoen var for at blive ramt. Samt det at Mille og pigerne stod fremme ved 18 kilometer skiltet og ventede – holdte mig i gang.

Hep hep hep

Ved 18 kilometer skiltet stod Mille og pigerne der. Det var mega dejligt at se dem og lige gi´ Patricia en high-five. “Vi ses i mål” råbte vi..

Svømmede i land

De sidste 2 km bød på Strandboulevarden og Østerbrogade. Og her skal jeg da lige love for at der var kommet vand. Nu kunne jeg godt se at jeg egentlig havde været heldig. Jeg var da vist kommet uden om det værste. Et par hundrede meter inden vi nåede Trianglen begyndte vandstanden godt nok at stige. Der var enkelte steder hvor der var halve til hele metre brede render som alle jo valgte at løbe i. Det skabte kø og risiko for at støde sammen med andre. Så jeg valgte derfor at gå all-in og løbe i “vandpytterne”.
Ved Trianglen var det helt umuligt at undgå at komme tørfodet i mål. Her stod vandstanden til op midt på skinnebenet. Og tak skæbne mand det var koldt. På dette tidspunkt var det stadig ikke gået op for mig at der havde været meget kraftig hagl på Østerbro. Jeg havde jo kun oplevet lidt hagl ved 7 km mærket. Og på det tidspunkt var jeg jo i tvivl om det overhovedet var hagl.
Øster Allé, op mod Parken, som 2 timer inden havde været et dejligt solrigt område, var nu forvandlet til et friluftsbad. I hvert fald var det tæt på at man kunne svømme i mål. Hold op mand det var hårdt til sidst.

I mål kom jeg dog. Tiden sagde 2:06:02. Jeg havde slet ikke haft tid til at fokusere på tiden eftersom tordenvejret tog det meste af min opmærksomhed. I sidste uge løb jeg Broløbet over Storebæltsbroen i tiden 1:58:44, hvilket var PR for mit vedkommende. Der var det første gang jeg kom under 2 timer på et officielt halvmarathon løb. Men det tror jeg slet ikke havde tænkte på imens jeg løb gennem de Københavnske gader. Men det kan jeg jo “takke” tordenvejret for.
Alligevel var dette års tid 6 min bedre end sidste år. Så alt i alt var det vel godkendt.

Copenhagen Halfmarathon 2017

Fælledparken over også forvandlet til et stort pløre. Alt var bare mudder og vand.

Hjem til Jylland

Vi havde lige nået at starte bilen, da trafikradioen gik i gang. Lyngbyvejen var spærret i begge retninger. Og ja, det var selvfølgelig denne vej vi skulle for at komme ud på motorvejen. Derfor blev ruten ud til Sjællands Odde lavet en smule om, så vi i stedet kørte op via Strandvejen gennem Hellerup, og helt op til Kokkedal, for derfra at køre over Frederikssund og derfra ned på Holbæk Motorvejen. Så kan man sige. Ja, det var måske en kæmpe omvej. Men med denne var vi næsten 100% sikre på ikke at skulle sidde i kø.

Vi nåede også færgen uden problemer. Og vi var helt hjemme omkring kl. 19:30.

Jeg løber også Cphhalf næste år. Det kan jo ikke blive værre. Og næste år har jeg helt sikkert et væskebælte med så jeg ikke skal stå og vente på vand ved depoterne. Dette har været et kæmpe irritationsmoment 2 år træk for mig nu. Så det sørger jeg selv for at gå uden om i 2018.

Facebook Kommentar