Broløbet 2017 har været fremhævet meget i medierne efter at transportminister Ole Birk Olesen valgte at lukke ned Broløbet når dette års løb er overstået. En beslutning som er taget på fuldstændige vanvittige grundlag. Jeg bliver i den grad noget harm og skuffet over at man kan finde på det.
Jeg har det sidste års tid vidst at jeg skulle løbe broløbet i år. Så det at det lukker, har ikke haft været med i beslutningen om jeg skulle løbe eller ej.
Jeg kan godt lide løb som foregår steder hvor man normalt ikke bare kan tage en løbetur. Så selvfølgelig skulle jeg med til dette. Og da det var er, eller var, hvert tredje år det blev arrangeret. Ja så var der slet ikke noget at rafle om.

Broløbet 2017 blev afviklet d. 9 september 2017 med start fra Nyborg og mål i Korsør. Vejrudsigten sagde regn, regn, regn. Men heldigvis ingen vind. Og det må vel siges trods alt at være det vigtigste. Tænk på løbe 18km over broen i hård vind, og hvor der ikke er noget der kan skærme af for vinden.
Af praktiske årsager afholdtes løbet kl. 16. Det er det tidspunkt hvor man har vurderet at der er færrest biler der passerer broen.

Jeg kørte fra Aarhus allerede omkring kl. 12. Så jeg vidste jeg ankom i god tid. Men hellere god tid, end sidste sekund. Over Fyn begyndte regnen. Og den blev bare ved og ved og ved. Selvfølgelig havde man til syvende og sidste håbet på tørvejr. Men okay.. det gik nok.
Jeg fik anvist plads til parkering. Der var ikke kommet ret mange før mig. Så jeg fik plads i nogle af de forreste rækker/tættest på startnummer udlevering. Så det var perfekt.

Da kl. nærmere sig 15:40 måtte jeg udenfor i regnen. Indtil videre havde jeg siddet og fordrevet tiden i tørvejr inde i bilen. Heldigvis havde jeg som næsten alle andre taget en poncho/plastiksæk med så man ikke risikerede at blive helt gennemblødt inden start. Men det kunne vist næsten være det samme. Efter 20 minutters løb var jeg fuldstændig gennemblødt. Og vi var kun kommet 3-4 km ud på lavbroen. Men igen, det blæste ikke.
Jeg spottede rimelig hurtigt en anden løber som havde en rigtig god løbeteknik og som løb i et tempo, der gjorde at hvis jeg fulgte ham, så vil jeg klare halvmarathon distancen på under 2 timer.

Ovenstående billede er fra depotet på Sprogø, som vi løb på, inden vi skulle op på den “rigtige” Storebæltsbro (Højbroen). Ved Sprogø sagde mit ur et gennemsnitstempo på 5:35 min/km. Der var altså lidt at gi´ af når vi nu de næste 3-4 km skulle løbe opad.
På toppen af højbroen, mellem de 2 pyloner var mit gns tempo faldet til 5:38. Planen de næste 3-4 km ned af broen og mod betalingsanlægget på Sjællandssiden at indhente lidt tid. og dermed gerne ramme 5:35-36 min/km når vi ramte Sjælland og igen havde fast grund under os.
Det lykkedes også med at ramme 5:36 min/km. Men kræfterne var i den grad begyndt at slippe op. Ruten fra vi kom af broen og frem mod mål (3 km cirka) kan jeg ikke huske meget fra. Ikke andet end at det hele bare gjorde ondt. Det eneste jeg tænkte på var at jeg ikke måtte stoppe op, eller begynde at gå. Og det lykkedes også. Min sluttid lød på 1:58:44 hvilket giver et gennemsnitstempo på 5:38 min/km. Det er første gang jeg kommer under 2 timer på et officielt halvmarathon. Et mål jeg har kæmpet for at nå i mange mange måneder. Og selvom hele kroppen gjorde så mega ondt. Så overskyggede glæden ved at nå sit mål uden problemer de mange smerter. Jeg håber nu på at jeg kan få stabiliseret den tid så det er under 2 timer jeg løber mine halvmarathon på. Det vil være dejligt.