Officielle løb

Name-It børneløbet 2015

Name-It børneløbet 2015
Lørdag d. 20 juni 2015 | 1.1 km | Tid: 9m31s | Gns, tempo: 08:43 min/km

Name-It børneløbet er – som navnet antyder, et løb for børn. Det bliver afholdt dagen inden Aarhus City Halvmarathon. Mine 2 piger. Patricia (4 år) og Isabella (3 år) skulle selvfølgelig også ud og løbe nu når jeg også skulle (dagen efter).
Jeg havde tilmeldt pigerne til den mindste distance på 1.1 km.
Name It Børneløbet 2015
Vejret var godt. Og solen var for alvor ved at brænde sig igennem skyerne. Vi stod klar til startlinien i god tid. Min far skulle løbe med Isabella. Og jeg skulle løbe med Patricia. Klokken 12 lød startskuddet og vi spænede af sted. Det var meget overvældende for mange børn. Det store BANG da løbet blev skudt i gang. Og alle mange tilskuere blev måske for meget for nogen.
Selvom det kun var 1 kilometers penge vi skulle løbe, så nåede man da at komme igennem parken ved musik og rådhuspladsen. Ved Rådhuspladsen skulle man løbe igennem en port som stod og pustede guld glimmer ud. Det kunne Patricia godt lide. Efter Rådhuspladsen kom man ind på opløbsstrækningen i rådhusparken. Her stod der også en masse folk og heppede. Det var faktisk rigtig fedt at opleve. Ikke mindst for børnene. Patricia trak fra mig de sidste 20 meter og passerede målstregen i tiden, 9:31.
Efter målstregen fik hun en medalje hængt om halsen. Der var boller og kakao til de børn der vil have det. Samt en flot taske fra Name It med en med forskellige goodies.
Isabella kom i mål sammen med hendes farfar ca. 2 min efter Patricia og jeg. De var bare begge 2 så stolte. Og jeg tror helt sikkert de er med den igen næste år.

Facebook Kommentar