---

Løbetræning – Før i tiden

Jeg har små-løbet i rigtig mange år. Måske i nærheden af 10 år. Men det har aldrig været sådan rigtigt seriøst. Bare en 5 km tur en gang imellem. Jeg har dog heldigvis altid kunnet holde en 5k-tid på små 30min. Jeg har løbet DHL stafetten og Marselisløbet nogle gange. Men stadig kun sådan “for sjov”.

Copenhagen Marathon 2008 og en brækket fod

I 2008 stod den største udfordring – rent løbemæssigt, foran mig. Jeg var ‘kommet til’ at melde mig til Copenhagen Marathon i maj måned. Årsagen til at jeg skulle løbe var, at vi i 2007 var på ferie i USA ved min svoger og hans familie. Min svogers kone havde løbet en del marathonløb og jokede lidt med at jeg da godt kunne løbe med når de, året efter ville komme på ferie i Danmark. Her skulle hun blandt andet løbe Copenhagen Marathon.
Jeg tog udfordringen op. Jeg tror at jeg dengang tænkte ‘det kan da ikke være så svært’. Jeg blev selvfølgelig klogere da jeg stod midt i det.

I månederne op til løbet, trænede jeg ikke specielt meget. Den længste tur jeg havde løbet var vel omkring 8-10 km. Når jeg i dag fortæller folk at jeg løb et marathon uden at træne op til synes de jeg var gal. Det var jeg måske også.

Det skal siges at dette indlæg er skrevet næsten 8 år efter jeg løb. Men så vidt jeg husker var jeg ikke specielt nervøs op til det. Heller ikke da vi ankom til København i den weekend hvor det skulle afholdes.
Melissa (min svogers kone) og jeg fulgtes de første godt 20 km. Derefter trak jeg lidt fra hende. Om det skyldes at jeg løb hurtigere eller om Melissa gik ned i tempo kan jeg ikke huske. Jeg så hende i hvert fald ikke mere inden målstregen. Der er mange perioder fra løbet jeg ikke husker. Men jeg husker i hvert fald da jeg løb under Den Sorte Diamant og manglede de sidste 100 meter hen til målstregen. Det var simpelthen den mest fantastiske følelse at være her. Kan ikke mindes noget lignende. Familien stod på sidelinien og råbte da jeg kom i mål. Her gik det så også 100% op for mig at jeg var løbet hurtigere end Melissa. For hun var ingen steder at se. Min nettotid var 5:27:02.
Det var måske ikke en super hurtig tid. Men jeg var pavestolt over at jeg nåede det inden for 6 timers grænsen. Men jeg var nok endnu mere stolt over at jeg havde gennemført det hurtigere end Melissa.
Den dag i dag snakker Melissa stadig om at hun ikke fatter hvordan jeg kunne gøre det. Men jeg gjorde det. Og det var også lige i sidste sekund.
For 4 måneder senere brækkede jeg nemlig min højre fod. Dette satte en stopper for alt hvad der hed løb de næste mange år. Selvom bruddet i foden helede fint. Ja så havde skaden alligevel ødelagt et led foden. En skade som jeg fra hospitalets vurdering vil være noget jeg højst sandsynligt vil døje med resten af livet.
Alt hvad der havde noget med løb at gøre blev derfor sat på standby. Og sådan forblev det indtil 2014. Altså en pæn pause på omkring 5 år.

I 2014 kunne jeg mærke at min fod atter igen var klar til at løbe. Jeg havde ingen smerter når jeg belastede foden. Så jeg begyndte med nogle små ture som jeg efterhånden kunne lægge mere og mere distance på.

Runaar

I 2015, begyndte jeg at løbe i løbe-fællesskabet RUNAAR. Runaar er en gratis ‘løbeklub’ hvor alle kan komme ned og løbe med. Ligegyldig alder og fart kan man være med. Alle løbetræninger bliver slået op deres facebook side.
Jeg synes det var/er super dejligt at man kan komme et sted hen og løbe med andre som løber i det tempo man gerne selv vil/kan. Så kom og vær med til det fedeste løbefællesskab der eksisterer.

Hechmann Running

Lige nu stræber jeg efter at løbe minimum 3 gange om ugen. Men det er ofte ret presset med tid når man har 2 børn der også skal “vartes op”.
Jeg har læst bogen ‘Løb som eliten‘ af Claus Hechmann. I denne bog følger der et program med som er baseret på 2 tests som man skal lave. En 10 min test og en 60 min test. Distancen som man opnår på disse 2 tests afgøre hvilke zoner man skal løbetræne i. Og løbeprogrammet er så opbygget med udgangspunkt i disse zoner.

---

---

---